Dilettant

Årets forestilling:

Kampen om Den Kolde Hane

Af Knud Erik Meyer Ibsen

Efter den tredje sure smiley i træk ser Ebba sig nødsaget til at skille sig af med sin kombinerede bodega og grillsnask: ”Den kolde hane.” Det er til stor lettelse for stamgæsterne, der dagligt har lagt øre til grovheder og uforskammetheder fra den tvære ejer – og da postbudet Bertha melder sig som køber under mottoet ”Nu smider jeg konvolutterne og smører dem et par flade,” er alle glade. Næsten da… For Ebba øjner muligheden for at score kassen ved salg til rigmandssønnen Dennis, der vil lave stedet om til et trendy brasserie: ”Le Coque” og hurtigst muligt skille sig af med de utålelige stamgæster.
Bertha sætter en redningsplan i sving og mobiliserer alle kræfter: ”Admiralen,” der går bersærk blot han hører ordet vand, bliver indskrevet som myndighedsperson fra ”De kommunale Værker” og snart bliver helvede hedt for ”Le Coque.”
For længst glemte servitutter og paragraffer hentes frem og et sandt mylder af bureaukrater dukker op – desværre også en rigtig én af slagsen…
Det bliver et sandt virvar af forviklinger og dødstrusler i kampen om ”Den kolde hane.”

Billetsalget er i gang. De kan bestilles og afhentes hos Birthe Andersen, Bytoften 13, Skellerup. Tlf: 6077 2604. Senest den 6. marts 2012.

Der er forestilling
Torsdag den 8. marts kl. 17.30 (+65)
Entré 100,- (inkl. Dilettantanretning, kaffe og lagkage

Fredag den 9. marts kl. 17.30
Entré
50,- (inkl. kaffe og lagkage) - Forestillingen starter kl. 19.00.
130,- (inkl. Dilettantanretning, kaffe og lagkage)
50,- (Børneanretning og lagkage)
Hyggemusik til kl. 24.00. Baren er åben.

Lørdag den 10. marts kl. 17.00
Entré 200,- (inkl. Dilettantanretning, musik og dans)


Der er rig mulighed for at give en hjælpende hånd med servering, opvask, bartjanser, kartoffelskrælning eller hvad man har lyst til.

Dilettantholdet er i fuld gang med at øve til årets forestilling. På www.ellinge.dk kan du følge med i, hvordan prøverne skrider frem uge efter uge hel frem til premiereforestillingen.

Der er rig mulighed for at give en hjælpende hånd med servering, opvask, bartjanser, kartoffelskrælning eller hvad man har lyst til.



Dilettantholdet er sat til forestillingen 2012 og er allerede startet med at øve sig på replikker. På www.ellinge.dk kan du følge med i, hvordan prøverne skrider frem uge efter uge hel frem til premiereforestillingen.